Temaet for Verdensbilleder 2011 bliver "Caribien" - med særlig fokus på Dansk Vestindien. Samtidig udvides eventen til en tre-dages begivenhed fra 30. maj til 1. juni, dog med særlig vægt på sidste dagen - onsdag den 1. juni.

Idébutikken, Frederiksgade 78:

Udstilling af Roy Lawaetz' kunstværker og foredrag om De Vestindiske Øer fra 25. maj til 1. juni.

Tirs. d. 24. majkl. 11-12.00: Pressemøde

Tirs. d. 31. maj kl. 19.00: foredrag v/ Roy Lawaetz

Tirs. d. 31. maj kl 20.00: foredrag v/ Robert Amandus Johnson - som kan fortælle om de historiske apsekter vedr. De vestindiske øer)

Ons. d. 1. juni kl.: 16.00 foredrag v/ Robert Johnson, kl. 18.00 og 20.00 foredrag v/ Roy Lawaetz.

 

Verdensbilleder vil ånde af liv og Caribiske rytmer med spirituelle undertoner, når Roy Lawaetz med sine "Modular Triangular System" malerier omdanner FO's Idebutikken i Frederiksgade til en lille eksotisk plet fra en tidligere dansk kolonitid på St. Croix. Udstillingen vil være åben for alle.

 

Roy Lawaetz' tropiske æstetik og eksotiske billedsprog har sin afsmitning og inspiration fra dels naturen og dels den caribiske historie. Roy Lawaetz' vidtrækkende farvesans er bl.a. inspiration fra hans gamle læremester, Richard Mortensen, på Kunstakademiet i København i 70'erne. Hans to tidligere  professorer fra New York University og Art Students League i New York gav ham en enkel læresætning: "Art is invention" - "Kunst er opfindelse".

Og opfindelse er netop, hvad Roy Lawaetz har gjort. Han udgav sin første bog i år 2000 "The Modular Triangular System". En bog som beskriver hans nye kunstteori, som i sin grundsubstans er et nyt tankeperspektiv - et nyt tiltag i kunsthistorien - et nyt formsprog tilført maleriet.

Dette nye billedsprog, fører os tilbage i tiden, før Columbus landede i Caribien i 1492. De herboende stammer - Taino indianerne - havde en guddommelig sten, som  de benævnte ZEMI - en lille trekantet sten, ofte flot dekoreret, var deres åndelige fundament for eksistens. Disse ZEMIs, som tilhører den pre-columbianske kultur, har været den fundamentale inspiration for udviklingen af Lawaetz' kunstteori.

Roy Lawaetz' baggrund og opvækst, har bragt sin kunstneriske udvikling i en speciel retning. Påvirkninger, som har ført til udviklingen af disse originale, trekantede, kreative impulser, som ofte udvisker forskellene mellem skulptur og maleri. Og dog, Lawaetz' formater frembringer også en sans af forskelligartede vinkler, som ny fokus, der er påfaldende anderledes, fordi hans lærreder afviger fra den kvadratiske dominans. De søger udvidelser ud over 90 grader vinkler og stræber efter at forblive organisk lignende former. En genklang af kunstnerens påstand: "Naturen former sig ikke kun på én speciel måde - og det gør kunsten heller ikke."

Roy Lawaetz og hans nye visionære "Modular Triangular System" har vundet mange anerkendelser rundt omkring i verden på store, vigtige, internationale kunstudstillinger.  Senest en invitation i dette forår fra World Art Vision til at udstille i Real Circulo Artistico, Palacio Pignatelli i Barcelona.. Museet hvor Picasso og Dali hører hjemme.

 

Roy Lawaetz er født og opvokset på St. Croix, det tidligere Dansk Vestindien, hvor han har sit store studio. Han er barnebarn af Marie og Carl Lawaetz, som emigrerede fra Danmark i 1892 og købte plantagen "Little La Grange" i Fredriksted. Plantagen har været barndomshjem for både hans far og ham selv. Barndomshjemmet "Little La Grange" blev for ca. 10 år siden omdannet til

museum. Et museum, som i dag er et stort internationalt udflugtsmål for rigtig mange turister og ikke mindst for alle de mange danskere, som hvert år besøger St. Croix

 


Målet er i 2011 at bringe stemningen fra Caribien og ikke mindst fra De Dansk Vestindiske øer til Aarhus City. Sætte byens torve og pladser og butikker i spil, både på det kulturelle, underholdningsmæssige og historiske niveau. Bringe alle sanser i spil, så det caribiske himmelstrøg kan føles, mærkes og opleves på en ægte måde.

Opbakning fra United States Virgin Islands
Der er nu lavet aftaler med De Dansk Vestindiske øer, United States Virgin Islands departement of Tourism, som deltager aktivt og bakker op om eventen i Århus.

Man vil blandt andet kunne opleve det legendariske band, Stanley & Ten Slepless Knights fra De Dansk Vestindiske øer, som flyves til Danmark for at kunne optræde flere gange i løbet af dagene på en af de gratis scener i byrummet.
Ligeledes deltager de i den planlagte store Caribien optog og parade, hvor også dansere og andre kunstnere fra dele af Caribien kommer til Danmark for at deltage i kultur, rejse og shopping festivalen.

3-dages kultur, rejse og shopping festival
Eventen Verdensbilleder gøres i 2011 til en 3-dages kultur, rejse og shoppingfestival med start mandag den 30. maj - kulminerende med midnatsåbne butikker til kl. 24.00 onsdag den 1. juni. Mandag og tirsdag er åbningstiderne i butikkerne som normalt.

Historisk set afvikles verdensbilleder altid dagen før grundlovsdag. Men da grundlovsdag i 2011 falder på en søndag og butikkerne ikke kan holde åbent en lørdag til kl. 24.00 flyttes eventen derfor til onsdag den 1. juni, efterfulgt af fridagen Kristihimmelfartsdag om torsdagen, så både publikum, kunder og medarbejdere kan puste ud oven på en lang dag, aften og nat.

Koblinger mellem shopping og kulturlivet
Nyt i 2011 er også, at kulturlivet i højere grad involveres i eventen verdensbilleder. Som resultat af Århus Kommunes og borgmester Nicolai Wammens nedsatte tænkehandletank for shopping og kultur er eventen Verdensbilleder udvalgt som et pilotprojekt og et forsøg på at styrke samarbejdet mellem byens kulturorganisationer, butikkerne og shoppinglivet i Århus.

Udtalelser
Det glæder naturligvis direktør Claus Bech, som har siddet i arbejdsgruppe sammen med blandt andet Musikhusets direktør Marianne Bedsted, som har været formand for tænketanken.
"Vi vil gerne invitere kulturlivet til at være med til at optimere Verdensbilleder. Vi håber, de vil lade sig inspirere af temaet og vil gå aktivt ind med aktiviteter og arrangementer, så eventen i højere grad brænder igennem i hele byen og gøres til en egentlig festival som giver de besøgende en totaloplevelse.
Derfor udvider vi nu eventen til en 3-dages kultur- og shopping-festival, så der er god mulighed for kulturlivet, byens scener til at spille med, hvis de har lyst. Vi vil i begyndelse af året kontakte kulturlivet, og drøfte mulighederne for et tættere samspil til fælles gavn for alle parter. Ligeledes håber vi, at byens kulinariske liv, restauranter og cafeer vil tage bolden op og bidrage med aktiviteter, som lægger sig op af temaet, så byens besøgende og kunder får en helt særlig oplevelse, når verdensbilleder tager imod Caribien de første dage i juni," siger Claus Bech.

Musikhuset Aarhus bakker op
Marianne Bedsted, direktør Musikhuset glæder sig ligeledes over projektet, og ser frem til at byen syder og bobler af Caribisk og dansk Vestindisk stemning, når det går løs. "Jeg forestiller mig blandt andet, at Musikhusets foyer sættes i spil i dagene. Vi vil i hvert fald fra Musikhuset side gøres vores til at spille med på temaet og jeg kan kun opfordre andre spillersteder, scener og teatre til at tage bolden op og se sig som en del af denne kultur, rejse og shopping festival."

http://www.danskvestindiskeoer.dk/pix/presspix/sc/SC_Biking04_MED.jpg