Uge 4 (25.-29. jan. kl. 11-17.30)

Lotus Care sælger cremer til fordel for tibetanske flygtninge. Hele overskuddet doneres til tibetanerne og fordeles gennem Tibet Charity.

Af Anne-Lise Hedegaard fra Lotus Care:
I 1959 besatte kineserne Tibet, (men allerede i 1949 havde de besat dele af Østtibet). Med ét slag mistede tibetanerne alle
rettigheder, som vi i Vesten sædvanligvis opfatter som almindelig, selvfølgelige menneskerettigheder. Pludselig kunne
tibetanerne f.eks. ikke få arbejde i deres eget land, hvis de ikke talte kinesisk - og de skulle afsværge sig deres åndelige
leder, Dalai Lama, som spirituel leder. Det er det samme som at bede dem lade være at trække vejret. Dalai Lama - og
andre store, åndelige ledere - er en integreret del af tibetanernes liv - en hjertesag. Vejrtrækning er en forudsætning for,
at kroppen kan fungere. En spirituel leder er for en tibetaner en forudsætning for, at det indre liv kan fungere. Hvis man afsværger sig en spirituel leder, er man fysisk i live, men sindet har mistet sin livgivende kraft. En alvorlig sag


.

Alvorlig er også kinesernes fremfærd mod tibetanerne - en fremfærd, der er præget ef umenneskelighed og overgreb af
alle tænkelige og utænkelige slags.

Derfor flygter alle tibetanere fra Tibet, hvis de har fysiske kræfter til det. Flugtruterne går ofte til Indien og Nepal. En tur over
Himalaya-bjergene kan vare fra 1 - 4 måneder. Man kan kun gå/kravle om natten for ikke at blive opdaget af kinisiske patruljer.

De, der når frem til Indien eller Nepal, har næsten alle alvorlige forfrysninger i arme og ben. Mange må have amputationer.
De lande, tibetanerne flygter til, har selv en stor fattig befolkningsgruppe. Tibetanerne kan derfor ikke få arbejde dér og selvfølgelig kan de ikke få socialhjælp. Hvis de har penge på sig, når de når til grænsen, bliver disse penge ofte røvet fra dem af grænsevagterne, som selv er meget fattige. Til trods for ufattelige strabadser vælger et flertal af den tibetanse befolkning af flygte. Kinesernes fremfærd og kærligheden til deres ledere er årsagen.

Det er min opfattelse, at tibetanerne er bærere af en enestående, meget højt udviklet kultur, som nu, da befolkningen er spredt, er i fare for at uddø. Det må ikke ske. Ikke blot ville det være en katastrofe for tibetanerne, men for hele verden ville det
være et uerstatteligt tab. De ting, som er essentielle i den tibetanske kultur, er: fred, balance i én selv, balance i forhold til
andre og i forhold til naturen - og sidst men ikke mindst omsorg for og kærlighed til alt levende. Verden vil i sandhed
blive fattig, hvis den tibetanske kultur uddør.